Udrykning

Døgnbemandet Vagtcentral

 

Den døgnbemandede vagtcentral hos Næstved Brand & Redning er omdrejningspunktet for meget af det arbejde, som der udføres for borgerne og kommunen. Det er her, at opgaverne modtages og koordineres fra.

 

Overvågning
Vagtcentralen udfører mange forskellige former for digital overvågning for borgere og offentlige institutioner og virksomheder i Næstved kommune, men også fra andre kommuner på Sjælland. Ud over de velkendte 1-1-2 alarmer, overvåges også automatiske brandalarmer (ABA), elevator alarmer, nødkald, overfaldsalarmer, tyverialarmer og tekniske alarmer fra f.eks. pumpestationer.

 

Call Center
Vagtcentralen fungere også som Call Center for kommunens Borgerservice, Ældreplejen og forsyningsvirksomheder uden for åbningstiden. Derfor oplever borgerne i Næstved altid at få fat i en person, uanset hvornår man ringer til kommunen.

 

Samarbejde med øvrige kommuner
Vi har idag samarbejde med andre kommuner på Sjælland om overvågning af bla. tyverianlæg, tekniske anlæg, overfalds alarmer osv., og har i 2010 indgået aftale med Faxe Brand & Redning, om at være deres vagtcentral til modtagelse af 1-1-2- og ABA alarmer samt alarmering af brandmændende i Haslev og Faxe.

 

SINE - tilbud om samarbejde med øvrige beredskaber
I forbindelse med indførelse af SINE, som er det nye landsdækkende digitale radionet, vil Næstved Brand & Redning kunne indgå i samarbejde med øvrige kommuners beredskaber og tilbyde en komplet vagtcentralløsning, som kan skræddersyes ud fra de enkelte beredskabers ønsker og behov.

 

Kilde: Næstved Brand & Redning

 
Søgning og statistik
Udrykninger

Her har du mulighed for at se de komplette udrykningsalarmer fra Næstved Brand & Redning og det øvrige beredskab i Danmark.

Kilde: BeredskabsInfo 

Fotograf: Lars Ole Andersen
En proces der startede for godt tre måneder siden, har resulteret i at vagtcentralen hos Næstved Brand & Redning på Manøvej, er blevet mere tidssvarende, moderne og mere betjeningsvenlig.
September 2011
Vagtcentralen hos Næstved Brand & Redning er blevet moderniseret.

En proces der startede for godt tre måneder siden, har resulteret i at vagtcentralen hos Næstved Brand & Redning på Manøvej, er blevet mere tidssvarende, moderne og mere betjeningsvenlig.

Vagtcentraloperatørerne Simon Kjærgaard og Lars Frost - som til dagligt også fungerer som holdledere i det faste beredskab hos Næstved Brand & Redning - har i næsten tre måneder arbejdet med at få bygget en moderne og mere funktions- og betjeningsvenlig alarmcentral op.

Efter blandt andet at have været på besøg hos Politiets vagtcentral i Næstved, er vagtcentralen på Manøvej blevet opbygget således at fire store computerskærme er svævende, så de ikke tager plads på bordet. Mus og tastaturforbindelse er trådløs. Ledningsføringen til alarmbordet er ført og samlet i kanaler så intet ligger uhensigtsmæssigt. Alarmbordet er et moderne hæve/sænke bord, så operatørene også kan foretage sit arbejde i stående stilling, hvis de har behov for det.

Endeligt er placeringen af vagtbordet blevet vendt en kvart omgang i forhold til den gamle placering, og på den måde er det nu også gjort muligt at man fra samme position har overblik og kan betjene samtlige funktioner i forbindelse med et alarmudkald, hvor man i den gamle indretning skulle styrte fra den ene side af alarmbordet til den anden.

Og som en lille bonus, har vagtcentralen også fået et stort fladskærms-tv hængt op, så man hele tiden kan følge med i hvad TV-medierne opdateres med.

På billederne ses Lars Frost som i en stille stund bød Media Næstved på kaffe i den nye vagtcentral
.

Se foto her
Media Næstved v/ Teamleder Lars Ole Andersen - E-mail: 112naestved@hotmail.dk - Tlf.: +4531797199
Lav din egen hjemmeside med mono.net