
Et anex til et sommerhus på Reedtzholmsvej på Enø i Karrebæksminde oplyste søndag morgen et område på Enø, da det pludseligt stod i flammer.
Næstved Brand & Redning fik anmeldelsen om brand i et sommerhus kl. 05,12 og var hurtigt på stedet.
En beboer i sommerhuset kunne ikke sove og havde sat sig til at lægge kabale, da han på et tidspunkt så ud i den mørke nat, så han et ildskær på den anden side af hans anexbygning, som lå ude i haven. Ved nærmere eftersyn viste det sig at der af uforklarlige årsager var gået ild i en brændestak, der lå op af huset.
Efter at have alarmeret brandmandskabet, gik beboeren selv i gang med en vandslange, for at forhindre at ilden fik fat i selve sommerhuset, og dette fortsatte indsatsleder Erik Andersen med, da han var den første på brandstedet.
Det tog ikke brandmandskabet mere en 10 minnutter at slukke selve branden, men herefter var der en del efterslukning, en del af taget blev fjernet, og bygningen fik en gang skum, for at være sikker på at alle gløder var slukket.
Politiet mener der kan være tale om en påsat brand, da det er udelukket at en brændestak kan selvantenne. Der har tidligere været påsatte brænde i området, der er startet på samme måde.
En undersøgelse af brandstedet kan måske klarlægge omstændighederne omkring branden.
Media Næstved v/ Teamleder Lars Ole Andersen - E-mail: 112naestved@hotmail.dk - Tlf.: +4531797199